Reminiscens i praksis: Gruppe-erindring

Project Description

Reminiscens i praksis:
Gruppe-erindring

Der er flere måder at arbejde med reminiscens på. En af måderne er at arbejde i en gruppe, f.eks. en familie, som går sammen om at arbejde med minder.
Når man vil arbejde med reminiscens, f.eks. med en pårørende med demens, kan det være en fordel at gøre det som en gruppeaktivitet, hvor man samler en håndfuld personer, gerne med nogenlunde samme livshistorie, men ikke nødvendigvis med demens.

Hvis f.eks. to personer i gruppen har demens, er det en god idé at sikre, at den ene er ret frisk, for at undgå oplevelser af nederlag.

Faktisk kan det være en fordel at sammensætte gruppen, så den består af friske personer sat sammen med mennesker med mere fremskreden demens, typisk familie og venner, hvor vennerne måske er jævnalderende venner til personen med demens.

Udadvendt

Det er også en fordel, hvis der blandt deltagerne er personer, som er selskabeligt anlagt, da deres udadvendthed kan være med til at åbne for samtalen i gruppen.

Personen, der skal lede reminiscensforløbet, skal forstå sin rolle som igangsætter af samtale, i stedet for selv at være den, der fører ordet. Det er vigtigt, at den person det drejer sig om, personen med demens, får plads til selv at mindes og fortælle.

Det kan bedst beskrives således, at man skal begynde en sætning og lade personen med demens afslutte den.

Idify_fam_man

 

 

 

 

 

Ligeledes er det vigtigt, at man ikke forventer detaljer som f.eks. præcise priser på en vare “i gamle dage”. Man kan spørge om varen var eksempelvis dyr eller billig.

Hvis en genstand eller et emne ikke direkte frembringer minder, kan man prøve at lede samtalen over på andre beslægtede emner eller situationer.

Undgå
forventningspres

Det kan være med til at fjerne noget af det forventningspres, der uundgåeligt opstår, når personen med demens sidder med en genstand i hånden og godt kan fornemme, at der er fokus på dem.

Derfor er det vigtigt, at skabe tryghed i situationen: Man skal lytte mere end man taler og forstå at lede tankerne på vej med åbne spørgsmål. Hvis personen med demens begynder at tale om andre ting, så følg med uanset om det er afstikkere fra det emne man er i gang med.

På den måde oplever den demente en succes ved at deltage i gruppen.

Faste
ritualer

Hvis man arbejder mere systematisk med erindringer – det kan f.eks. være hver weekend, eller på en fast dag i ugen, er det også en god idé, at der er faste ritualer, som personen med demens kan genkende fra gang til gang.

Det kan være, at det foregår samme sted, at der startes med borddækning og kaffe, eller der startes og sluttes med en sang. 


 

Kilde: Socialstyrelsen

Project Details

  • Date december 26, 2014
  • Tags #AktivLivshistorie, Familie, Livserfaring
Back to Top